Fra Amund Helland: Topografisk-statistisk beskivelse over Nordlands Amt, andre del (1907) kan man lese om kobberverket i Ballangen:

"Det ældste forsøg paa bergverksdrift i Nordland er anlægget at et lidet kobberværk i Ballangen i Ofoten med privilegier af 29de august 1636, i traditionen benævnt Bals kobberværk.

Kongelige privilegier for dette værk meddeltes langmand Jørgen Henrichsen (Staur) og hans svigersøn Mandrup Pedersen (Schønnebøll) under 29de august 1636. Endnu i Kristian V.s tid var dette i drift. Det heder hos Kraft, at værket var anlagt ved et stort vand i statens almenning på Ballangfjordeidet, hvilket vand endnu kaldes Brugsvand. Paa hin side af dette dette 1 mil lange vand laa værkets gruber. Man finder tomten efter de gamle værksbygninger med slagghauge efter smeltningen halvt skjult under grønsværet, og videre finder man kavlbroer, nedsunkne i myrerne. Ruiner af en liden smeltehytte sees ved en fos ved udløbet af Børsvatn.

Biskop Krog skriver i brev til kollegiet i Kjøbenhavn, datert Backe 22de juni 1715 om Ofoten kobberværk:

"Her (i Ofoten) er et berømt Kobberværk, hvor der efter Forfarenhed og Brug for nogle 40 Aar siden findes den bedste Erts i Abondance, de deiligste Gjænger, man vil ønske, Vande med større Commoditet end noen andetsteds, Skov udi Overflødighed, Gruben ikkun 2 Mile og Hytten 10 Fjerdings Vej fra Søen, saa at en stor Herre, som siger Anno 1693 incognito med sit Følge at have været der ved Stedet, forundrede sig, slig at Kobberværk udi Drift at finde, som Naturen alle Reqvisita med saa stor Commoditet havde forundet. Bruger var Anno 1670 optaget af Amtmand Knud Giedde og Fogd Michal Storm, [...] maatte de, blot alene for Mangel paa Penge til Indskud, nedlægge Værkets Brug. Afgagne Bergmester Irgens, som efter Kongl. Befaling, har, foruden vidtløftig Underretning om Værket i sig selv, Anno 1690 udi Laboratorio eller Proberstuen paa Røros anvist en Erts fra Ofoten, som en af de nobleste af mange, som der forefandtes."

Ved Brugsvatn paa Brugsjordens grund er, som berørt, tomter efter gamle bygninger, og her laa paa en vold brugets huse. Noget længre oppe, der hvor fossen kommer ned fra Børsvatn, vises slagg efter den gamle smeltning. Malmen siges at have været blaakobbermalm. Levninger efter gamle kavlbroer paa myrer, hvor der er blødt, findes langt oppe i fjeldet. Der er gamle kulbunde, som minder fra brændingen af kul til værket.

Endret: 23.03.07