Myten om Bal den grusomme og Bals kobberverk i Ballangen

Av Ballangen Museum

Ballangen • Ofoten

I bygden er værket gaaet over i sagnet, og der tales om Bal, efter hvem hele Ballangen skal have faaet navn. Han boede paa Balsnes, og han udskibede malmen fra havn; det heder, at han var dansk, og at han fra Ballangen reiste sydpaa landet til Kvikne. Nogle siger, at han blev grebet af bønderne, som sled ham ihjel mellom fem heste. 1)

Sagnet lyder slik:
For ca 300 aar siden boede paa Balsnes i Ballangen en franskmand (nogle sier en danske) ved Navn Bal. Baade Balsnes og Ballangen har sine navn efter ham. Han havde tre kobbergruber. Den ene skulde ligge i Ballangen, hvor der er levninger efter en smeltehytte. Om de to andre ved man ikke, hvor de var; men disse skulde være de største og overmaade rige. Bal var en eneraadig og grusom mand, særlig mot flytfinnerne. Han tog uden videre deres ren og benyttede dem til at kjøre malm fra gruben til sjøen. Han drev endvidere ofte jagt paa tamren og dræbte flere finner. Tilsidst blev hadet til ham saa stærkt, at man dræbte ham ved at binde ham mellem fire heste, som sled ham istykker. Finnerne var da bange for, at det skulde blive paa samme vis som før, hvis gruberne skulde blive gjenoptaget. Derfor svor de paa, at de skulde kaste igjen hans gruber hvert aar i 50 aar, hver gang de paa sine vandringer kom forbi der. Endvidere udbredte den tro sig blandt dem, at den, som aabenbarede, hvor gruberne var, skulde blive dræpte af en ond aand. 2)

Det heder, at der førtes et syndigt hus af de fremmede brugsfolk. Heste sprængtes, kvinder mishandledes. Paa bruget førtes et gudløst liv med vilde orgier, med blodige slagsmaal, svir og drik nat og dag. Bønderne udarmedes. Det gik en tid, men saa rottede befolkningen sig sammen, fordrev de fremmede og dræbte Bal paa en grufuld maade. Siden den tid har ikke Bals gruber været drevne.

Nogen Bal, efter hvem Ballangen havde navn, har aldrig været til; thi Ballangen har faaet sit navn længe før kobberværkets tid. Ballangen kaldes i Aslak Bolts jordebog, der er skrevet i 1430-40, Baganger, hvilket navn, efter professor Sophus Bugge, kan blive til Baganger.

I Ofoten har der været megen tale om Bals gamle kobberværk, og man har ment, at stedet for grubernes beliggenhed er glemt.

Børsvasgruben hørte til Ofotens gamle kobberværk, og der er nogle gamle smaagruber paa fjeldet mellem Børsvatn og Raanvassbotn; hovedgruben, hvorfra al denne herlige malm er kommet, den søger man endnu den dag idag forgjæves, og driften har derfor været ubetydlig. 1)

Kilder:
1) Amund Helland: Topografisk-statistisk beskrivelse over Nordland amt. Andre del. (s. 146 f.)
2) Amund Helland: Topografisk-statistisk beskrivelse over Nordland amt. Fjerde del. (s. 475 ff.)