Hundholmen granittbrudd

I følge en artikkel i Narvik Tidende datert 14.7.1900, ble forekomstene på Hundholmen undersøkt i 1896 av cand. min. Jens Th. Dahl, og han fant at granitten var velegnet til bygningsstein.

kartutstnitt
Hundholmen granittbrudd ligger ca. 9,7 km fra Kjøpsvik.

Forekomstene lå på eiendommen til Johan Lauritz Lagerfeldt (1829 – 1918), men advokatfirmaet Thaulow Aubert & Georg Myhre fra Kristiania hadde i en periode fram til juni dette året hatt forkjøpsrett til feltet. I følge avisartikkelen hadde det engelske selskapet, Cooper & Co, omlag 1897 tilbudt seg å kjøpe rettighetene fra advokatfirmaet, men tilbudet hadde ikke blitt akseptert av Auberts firma. Advokatfirmaet hadde selv satt i gang en mindre prøvedrift, og skulle ha tatt ut ca. 120 granitblokker til kaianlegget i Narvik og et mindre antall blokker til jernbaneanlegget, ifølge artikkelen.

Steinbrudd
På Hundholmen ligger fortsatt ferdige granittblokker som ikke ble skipet bort. Foto: Museum Nord

Ved synfaring av lokaliteten ser det ut til at det kanskje ikke har vært skipet ut mer enn ca. 100 – 150 steinblokker. I dag ligger det igjen minst 100 ferdige steinblokker på lokaliteten som ikke ble transportert bort.

Like nedenfor selve bruddet, omtrent i fjæra, finnes to stedsnavn: «Gropa» og «Kranen». Kranen må referere til at det var en slags heisanordning for å få lastet steinblokkene om bord i skip. I dag går det vei like nedenfor bruddet (bygget på 50-tallet), like ovenfor fjæra. Det er et svaberg som stikker ut i sjøen der som det heter Kranen, akkurat der veien gjør en sving. Svaberget har trolig blitt benyttet i lasteanordningen.

På slutten av avisartikkelen fra 14.7.1900 heter det at William Spear «….igaar fik Bruddene paa Haanden for fjorten Dage». Spears selskap «Arctandria» kom til å sikre seg rettighetene både til granitt og feltspat på Hundholmen.

På et foto fra Narvik som skal være tatt i 1899, kan en se at det ligger en rekke steinblokker ved stranda. Muligens kan dette være blokker fra Hundholmen, men steinen kan også ha vært levert fra Straumøya i Saltstraumen. Herfra skal det også være sendt granitt til havna i Narvik.

Havneområdet
Narvikbukta. Steinen i forgrunnen ble muligens brukt til fundamentering av LKABs kullkai. I bakgrunnen ser vi stenhuset til William Spear. Hvor steinen til den kom fra, vet vi ikke. Foto: Museum Nord
Kilder og Litteratur

Som maaske bekjendt er en stor Del af den Sten, som er leveret til Kaianlæggene her i Narvik, kommen fra Granitbruddet paa Hundholmen i Tysfjorden. Det kunde saaledes kanske være interessant for Bladets Læsere at stifte lidt nærmere Bekjendtskab med dette Granitbrud og en liden Del af dets Historie.

Det eies af Hr. J. Lagerfeldt, Hundholmen; men Sagførerfirmaet Thaulow Aubert & Georg Myhre i Kristiania har havt Forkjøbsretten til det hidtil, saavidt vi har bragt i Erfaring for 5,000.00 Kroner og en stedsevarende Afgift af 50 Øre pr. Kubikmeter udskibet Sten. Tiden for denne Forkjøbsret udløb ved Juni Maaneds Udgang iaar uden, at de Herrer, har gjort Skridt til at ville beholde Bruddene. De er altsaa nu til salgs eller tilleie ved Eieren.

For ca. 3 Aar tilbage havde Firmaet Aubert Tilbud om Kjøb fra et engelsk Firma, Cooper & Co.; men Aubert forlangte efter Sigende en saa høi Pris, at Englænderne trak sig tilbage.

Thaulow Aubert har rigtignok drevet en mindre Prøvedrift i Bruddet. Og der skal fra dette til de herværende Kaianlæg være leveret ca 120 Granitblokke og en mindre Del til Jernbaneanlægget.

Det vilde være at haabe, at der nu kunde være et kapitalstærkt Firma, som kunde overtage Driften af dette Brud. Det vilde være et stort Gode ikke alene for Eieren, men ogsaa for Distrikterne idetheletaget.

Efter en Befaringsberetning at dømme, som er foretaget i 1896 af Cand. Min. Jens Th. Dahl, ser det ud for, at det skal være et meget drivværdigt Brud. Hr. Cand. Dahl skriver nemlig i denne Beretning:

«Granitten i dette Felt er en Glimmergranit, bestaaende af hvid Feltspat, sort Magnesia og lidt Kvarts. Stenen har været udsat for Pres, og har derved antaget en tydelig stribet Struktur, der viser sig ved, at Glimmerbladene ligger nogenlunde ordnet i en bestemt Retning. Denne Granitens Stribning er dog ikke saa udpræget, at Stenens Fasthed derved forringes. Den vil derimod bidrage til paa visse Flader at give Stenen et vakkert sort og hvidaaret Udseende. Paa andre Flader vil Stenen være sort- og hvidspættet. Granitten synes specielt skikket til Anvendelse i huggen Tilstand til alslags Bygningssten, Kaisten, Kantsten, Trappesten o.s.v., og vil den paa Grund af de udmærkede Kløivninger i 3 Retninger (Kløiv, Vildkløiv, Bust) kunne leveres saavel i smaa som store Blokke med et Minimum af Omkostninger. Hvad især vil bidrage til, at Omkostningerne ved Brydningen ved disse Brud vil blive overordentlig lave, er Granitens sjeldne udprægede og regelmæssige Bænkning Denne er horisontal, eller meget svagt fallende og Bænkene viser sig som en række Trappetrin, der i det største Brud strækker sig jævnt og regelmessig i en Længde af omkring 1000 Meter. I den øvre Del af det største Brud gaar derimod Tykkelsen op til ca. 5 Meter. Blokke vil saaledes kunne leveres i alle anvændelige Dimensioner.

Hvad Bruddenes Størrelse angaar, saa er Hovedbruddet, der dannes af den høie Aas ret bag Husene paa Hundholmen praktisk talt uudtømmelig, idet Længden er mere end 1000 Meter, Bredden mindst 500 Meter og Høiden ca. 200 Meter, og Bruddet saaledes indeholder mere end 100 Millioner Kubikmeter Sten.

Af de mindre Brud er det ved «Grindviken» kun 1 a 200 m. fra Hovedbruddet, det, der ligger bedst til. Længden er her ca. 300 Meter, Høiden gjennemsnitlig 20 m. Ogsaa her er saaledes Sten nok for længre Tid. Paa Grund af Bænkenes Regelmæssighed og de gode Kløivninger og Granitens Ensartethed, vil det ved en eventuel Drift ogsaa blive forholdsvis lidet Affald.

Bruddets Beliggenhed er heldigst muligt. Det ligger tæt ve god Havn og saa nær Søen, at den Stribe flad Mark, der skiller det fra Havnen, netop vil kunne afgive god Plads for de nødvendige Bygninger og Oplag. Længden af den Sporbane, der vil være nødvendig for at føre Stenen fra Hovedbruddet til Lastekai, vil være ca. 100 Meter. Fra det mindre Brud, søndenfor ved Grindviken, vil der kun blive 10 a 50 m. efter Valget af Kaiplads.

Havneforholdene er særdeles heldige og Omkostningerne ved Anlæg af de fornødne Kaier vil blive meget smaa.

En nøiaktig Beregning af Brydningsomkostningerne ved de her omtalte Brud, lader sig naturligvis ikke udføre, før man ved Prøvedrift har faaet nogen Erfaring. Det maa dog alt nu med Tryghed kunne siges, at Omkostningerne her maa blive meget nær Minimum, særlig hvad store Blokke angaar.

Havnen er isfri».

Graniten i Hundholmens Fet skal bestaa af en grovere og en finere Sort. Det er af den grove, som ligger her i Narvik ved Kaianlæggene. Prøve af den finere har været sendt ti Johs. Grønseth & Co., Kristiania, som udtaler, at Stenen er lys og vakker og særdeles skikket til Polering.

Tæt ved Granitbruddet er ogsaa et Feltspatbrud, som blev befaret isommer. Prøve fra samme er sendt nærværende Blads Redaktion, hvor den vil være at se.

Der berettes nu, at Hr. William Spear hersteds, igaar fik Bruddene paa Haanden for fjorten Dage.

NGU faktark: 1850-605 Hundholmen